Mød Christopher Urban Hoffmann, Advokat, senior manager i Bruun & Hjejle

Erfaring, ansvar og mod har givet Christopher noget, som han i dag er særligt stolt af

For Christopher Urban Hoffmann har udviklingen som advokat i høj grad handlet om at turde tage ansvar, når muligheden opstår. Og det har muligheden gjort igen og igen hos Bruun & Hjejle.

Fra en tidlig alder har Christopher fået mulighed for at prøve kræfter med opgaver og sager, der har udfordret ham, og som har bidraget til hans personlige og faglige udvikling fra stipendiat til advokat i afdelingen Proces.

"Det er vanskeligt at pege på én sag, som har haft særlig betydning for min udvikling som advokat, da udvalget – på grund af det store ansvar, som man tildeles allerede i en ung alder i Proces – efterhånden har vokset sig stort."

En sag står alligevel lidt klarere end andre. Allerede som ung stipendiat blev Christopher nemlig tilknyttet en større erstatningssag om ledelses- og revisoransvar. Han blev en fast del af teamet og arbejdede på sagen helt frem til dens afslutning, hvor han på det tidspunkt selv var blevet advokat. Ansvaret og opgaverne voksede samtidig med, at årene gik og sagen skred frem.

"Jeg lærte, at jeg kan meget mere, end jeg tror, og at man ikke skal være bange eller nervøs for at kaste sig ud i nye faglige oplevelser, som ved første øjekast kan virke ’farlige’."
Christopher Urban Hoffmann
Advokat, Bruun & Hjejle
Portræt Christiopher Urban Hoffmann
Christopher Urban Hoffmann

"Derfor er sagen et godt eksempel på den rejse og udvikling, som jeg har været på. Hvad der startede som klassiske undersøgelsesopgaver  i mine stipendiatår kulminerede med, at jeg side om side med min gamle mentor som ung advokat forhandlede en voldgiftssag, der udsprang af samme sagskompleks. Det var stort"

Allerede på sin første dag som advokatfuldmægtig i Proces fik Christopher mulighed for at prøve kræfter med sin egen retssag, som endte med at blive hans retssagsprøve. Det var en stejl læringskurve allerede fra dag ét, hvor alle steps i sagen var nye for Christopher, der pludselig skulle omsætte den juridiske viden til konkrete beslutninger og samtidig håndtere både klient, modpartens advokat, vidner og selve hovedforhandlingen.

"Det var udfordrende allerede fra dag ét at få tildelt et sådant ansvar, hvor alle skridt og led i sagen var nye for mig. Men det var det, jeg havde brug for."

Selvom ansvaret var stort, stod han ikke alene. Der var mulighed for løbende sparring med partner og mentor, og netop kombinationen af ansvar og adgang til erfarne kræfter har været vigtig for Christophers udvikling. Men det var også gennem de situationer, hvor han blev nødt til selv at tage det næste skridt, at han lærte noget vigtigt om sig selv.

"Jeg lærte, at jeg kan meget mere, end jeg tror, og at man ikke skal være bange eller nervøs for at kaste sig ud i nye faglige oplevelser, som ved første øjekast kan virke ’farlige’." Den erfaring har fulgt ham videre. For Christopher er faglig udvikling ikke kun noget, der sker gennem de opgaver, man allerede mestrer. Det kræver også, at man er villig til at gribe de muligheder, der ligger uden for ens komfortzone.

Christopher Urban Hoffmann
"Min erfaring er, at vi arbejder med en tillidskultur, hvor partnerne har stor tillid til deres medarbejdere, som får rig mulighed for at løbe med bolden og komme ud på dybt vand og ukendt territorium."
Christopher Urban Hoffmann
Advokat, Bruun & Hjejle

"Mulighederne for såvel faglig som personlig udvikling er mange, hvis man er modig nok til at gribe dem, og det er vi heldigvis i Bruun & Hjejle. Og jeg har lært, at mod ikke kun handler om at gribe chancen, men også at turde at tænke ud af boksen, og at man ikke skal lade sig begrænse af det, der står i lærebøgerne"

Og netop det, har Christopher oplevet, at der har været plads til: At tage chancer og prøve kræfter med noget, man endnu ikke mestrer.

"Min erfaring er, at vi arbejder med en tillidskultur, hvor partnerne har stor tillid til deres medarbejdere, som får rig mulighed for at løbe med bolden og komme ud på dybt vand og ukendt territorium."

Det kræver mod at gå ud på dybt vand. Men det er også dér, Christopher oplever, at udviklingen for alvor sker. Samtidig har de mange forskellige typer sager lært ham at navigere i en hverdag, hvor flere problemstillinger skal håndteres på samme tid. Den ene dag kan være præget af en større retssag eller voldgiftssag, mens den næste handler om en myndighedssag om overholdelse af hvidvaskloven.
Den erfaring har ikke kun givet ham en bredere faglig ballast. Den har også givet ham noget, han i dag er særligt stolt af: Ro. 

”Ser vi bort fra alle de mange spændende sager, som jeg har været så heldig at være med på, så må det næsten være udviklingen af den ro, som jeg selv mener, at jeg igennem mine erfaringer har udviklet og i dag besidder, og som jeg nyder gavn af i en travl hverdag, hvor der skal jongleres mange bolde på én gang."

For Christopher er det en udvikling, der rækker ud over arbejdslivet. Den ro, han har opbygget gennem erfaringerne, kan også bruges privat. Fra de første undersøgelsesopgaver som ung stipendiat til arbejdet som advokat i Proces har han løbende fået mulighed for at flytte sine egne grænser.

Og måske er det netop dét, der ligger i talent: Ikke kun at have de faglige evner, men også at have modet til at bruge dem, før man nødvendigvis føler sig helt klar.

Christopher Urban Hoffmann

Om Christopher

Christopher Urban Hoffmann
Advokat, senior manager

Christopher Urban Hoffmann

Proces
Se profil