Om os

Vores historie

Et moderne advokathus med 150 års historie i ryggen.

Selvom vi har en lang historik, har vi for længst rystet de forrige århundreders støv af os. Nytænkning og forandringsparathed er kerneværdier i huset. Vores historie er først og fremmest en daglig påmindelse om vores fælles ambition: at udvikle os til et endnu bedre firma og et endnu stærkere fællesskab.

Vi har taget et bevidst valg om ikke at være full service. I vores øjne er det hverken troværdigt eller holdbart at forsøge at være bedst til det hele. Derfor fokuserer vi på tre områder: M&A, Fast ejendom og Proces. Det giver os mulighed for at forstå de forretninger, vi rådgiver, i dybden og for at finde løsninger, der sætter nye standarder.

At vi ikke er full service betyder også, at vi er mere agile. Med en gennemsnitlig partneralder under markedets er vi tæt på en virkelighed, der efterspørger nytænkning i både løsninger og samarbejdsformer.

Bruun & Hjejles historie begynder i 1878, hvor højesteretssagfører Charles Shaw grundlagde det firma, der senere blev kendt som Hjejle Gersted Mogensen. I 1922 grundlagde højesteretssagfører H.H. Bruun sit advokatfirma, som senere kom til at bære navnet efter hans søn, Jonas Bruun. Begge firmaer var gennem årtier blandt de førende i branchen. I 2009 fusionerede de og dannede Bruun & Hjejle med ønsket om at skabe et stærkt, fællesskabsorienteret advokatfirma drevet af nogle af landets førende jurister.

Vi insisterer på at være anderledes. Vi sætter teamet før egoet og tror på løsningsorienteret rådgivning med klare anbefalinger. Vi opstiller ikke blot scenarier, men har holdninger. Vi er juridiske rådgivere, der faktisk tør rådgive.

Vores historie er først og fremmest en daglig påmindelse om vores fælles ambition: at udvikle os til et endnu bedre firma og et endnu stærkere fællesskab.