Om os

Vores kultur og værdier

Vi drives af et stærkt fagligt fællesskab, hvor ansvar, ambitioner og samarbejde går hånd i hånd – altid med klientens forretning i centrum.

I Bruun & Hjejle er vi ikke bange for at gøre tingene anderledes. Vi tror på, at summen af kompetencer, erfaring og personligheder skaber de stærkeste resultater for vores klienter.

Vores kultur er præget af det, vi kalder founder’s mentality. Det betyder, at vi alle tager et personligt ansvar, ikke kun for den enkelte sag, men også for relationerne, klienternes forretning og firmaets udvikling. Vi arbejder med et langsigtet perspektiv og en naturlig forpligtelse til at skabe værdi og udvikle organisationen.

I en verden med stigende kompleksitet ved vi, at ingen, heller ikke den mest erfarne partner, kan rumme alle perspektiver og detaljer alene. Derfor arbejder vi i stærke teams, hvor vi bringer hinandens kompetencer i spil. Vores evne til at samarbejde på tværs af fagområder og anciennitet er afgørende for, at vi kan levere løsninger med både dybde og overblik.

Vores teams sammensættes efter den enkelte klient og opgave. Du bliver en del af et nøje udvalgt hold, hvor ambition og faglighed er en selvfølge, og hvor individuelle præstationer aldrig står over fællesskabet. Hos os siger vi, at team kommer før ego. Det er her, vi lykkes.

Den faglige styrke understøttes af et stærkt sammenhold. Gennem faglige og sociale aktiviteter på tværs af afdelinger og medarbejdergrupper investerer vi i relationerne. For os er kultur ikke noget, vi taler om. Det er noget, vi praktiserer hver dag.

Vores værdier

Troværdighed

Troværdighed er helt grundlæggende for vores forhold til vores klienter og til hinanden. Hos os dyrker vi ligeværd og respekt som en naturlig og nødvendig del af det at skulle løse problemer i fællesskab. Anerkendelse af den enkelte som en værdsat del af fællesskabet giver selvtillid til at vise, hvem man er, og stå ved det, man siger. I sidste ende skaber det tillid og tryghed hos vores klienter.

Dygtighed

Hvem vil ikke gerne have en dygtig advokat og sikre sig den bedst mulige rådgivning i enhver tænkelig situation. Jo tak – det vil de fleste. Derfor er det også en selvfølgelighed hos Bruun & Hjejle, at fagligheden og den kommercielle indsigt er i top.

Mod

Talent, dedikation og vilje er nødvendigt, hvis man vil noget her i verden. Men hos os mener vi, at mod er mindst lige så vigtigt. Derfor har vi også modet til at rådgive, om vores klienter skal gå til højre eller venstre – i stedet for blot at opstille scenarier og sige på den ene side og på den anden side.

Team før ego

Vi prioriterer at skabe high performance teams, der er forankret i et stærkt formål, stort engagement og høj grad af tillid. Vi dyrker fællesskabet og lægger vægt på specialisering, vidensdeling og langsigtet klientfokus, alt sammen i et empatisk, respektfuldt og engagerende arbejdsmiljø.

Dedikeret performance

Vores kultur bygger på dedikation. Til vores klienter, vores forretning og hinanden. Vi ved, at hvert teammedlem bidrager til at styrke vores kultur og skabe et succesfuldt samarbejde med både kolleger og klienter, så vi kan arbejde målrettet og løse klienternes juridiske og forretningsmæssige udfordringer.

Bruun & Hjejles røde murstensbygning i solskin