Krigen i Mellemøsten: Betydning for danske bygge- og anlægsprojekter

Den igangværende konflikt i Mellemøsten påvirker allerede de globale forsyningskæder, særligt i form af prisstigninger på olie og deraf afledte øvrige prisstigninger. Bygge- og anlægsbranchen i Danmark, der er afhængig af import af byggematerialer, råvarer og energiprodukter fra udlandet, mærker allerede nu konsekvenserne i form af stigende materialepriser, forhøjede fragtrater og forlængede leveringstider.

I denne artikel beskriver vi kort, i hvilket omfang prisstigningerne kan kompenseres efter AB- og FIDIC-regelsættene, samt hvad byggeriets parter fremadrettet bør være opmærksomme på ved indgåelsen af nye entreprisekontrakter.

Kontrakter på AB18-vilkår 

Udgangspunktet i AB 18 er, at entreprisesummen er fast pris for den del af arbejdet, der udføres inden 12 måneder fra tilbudsdagen (fastprisperioden). I denne periode bærer entreprenøren som udgangspunkt risikoen for ændringer i indeks men har mulighed for at få dækket ekstraordinære prisstigninger. 

Indeksregulering 

Når AB 18 er vedtaget, vil entreprenøren være berettiget til indeksregulering af entreprisesummen for den del af arbejdet, der udføres efter fastprisperioden i henhold til det bygge- eller anlægsomkostningsindeks, der gør sig gældende for entreprenørens arbejder. 

Ved generelle prisstigninger i markedet, vil der ofte ske en indvirkning på de indeks, der benyttes af bygge- og anlægsbranchen. Indeksreguleringerne står dog ikke altid mål med prisstigninger på enkelte materialer og brændstof.

Ekstraordinære reguleringer eller prisstigninger 

AB-regelsættet indeholder undtagelsesbestemmelser, der kan give entreprenøren ret til kompensation i fastprisperioden. 

Mest relevant for prisstigninger grundet konflikten i Mellemøsten er undtagelsen om ekstraordinære prisstigninger på i) materialer, som i færdig form eller på sædvanlig måde indgår i arbejdet, eller ii) brændstof, der direkte benyttes til arbejdet, medmindre dette allerede godtgøres efter andre regler. Hvis betingelserne for regulering af prisen er opfyldt, vil det give entreprenøren ret til godtgørelse for de ekstraordinære prisstigninger. 

Det er dog afgørende, at prisstigningerne er 

1. steget med mere end 10% af prisen på det enkelte materiale fra tilbudsdagen med tillæg af 0,5 % for hver hele måned, der er forløbet mellem tilbudsdagen og indkøbstidspunktet,
2. indtrådt efter tilbudsdagen,
3. udgør mere end 0,5% af entreprisesummen tilsammen
4. generelt forekommende, og
5. sket inden aftalt indeksregulering er trådt i kraft. 

Som for andre krav, skal krav om godtgørelse for ekstraordinære prisstigninger fremsættes rettidigt og på grundlag af en dokumenteret opgørelse.

Udføres arbejdet i regning, vil entreprenøren kunne kræve betaling for sine faktisk afholdte omkostninger, herunder øgede materialepriser, uden at ovennævnte betingelser skal opfyldes.

Der kan herudover ske regulering som følge af statslige indgreb. Dette er ikke aktuelt på nuværende tidspunkt, idet der er tale om markedsreaktioner og ikke statslige indgreb. 

Entreprenørens muligheder under FIDIC 

I FIDIC’s 2017 udgaver af Red Book, Yellow Book og Siler Book Sub-Clause 13.7 om "Adjustment for Changes in Cost" fremgår den primære regulering for håndtering af inflation og generelle prisstigninger. Bestemmelsen giver ret til regulering af kontraktsummen som følge af ændringer i omkostningerne til arbejdskraft, varer og andet materiale, i overensstemmelse med de aftalte indeksformler i ”Schedule(s) of cost indexation”.  Det er dog vigtigt at bemærke, at bestemmelsen i FIDIC – i modsætning til AB 18 – kun finder anvendelse, hvis parterne har aftalt og indarbejdet relevante indeksformler i kontrakten. Hvis sådanne indekser ikke er indeholdt i kontrakten, finder Sub-Clause 13.7 ikke anvendelse. 

FIDIC har i sin vejledning klart tilkendegivet, at en entreprenør generelt ikke har krav på prisregulering for øgede omkostninger som følge af krig eller konflikt, medmindre kontrakten indeholder sådanne prisreguleringsbestemmelser.

Hvad bør bygge- og anlægsbranchens parter være opmærksomme på? 

I lyset af den nuværende ustabilitet i Mellemøsten og de deraf følgende risici for prisstigninger og forsyningsforstyrrelser bør bygherrer og entreprenører ved indgåelse af nye entreprisekontrakter være opmærksomme på risikofordeling samt de økonomiske og tidsmæssige konsekvenser, som prisstigninger og den forsinkede leveringstid på materiale kan medføre. 

Uanset om der er tale om kontrakter på AB 18- eller FIDIC-vilkår, bør parterne gennemgå allerede indgåede aftaler med henblik på at afklare, om der er grundlag for at kræve prisregulering – og i givet fald på hvilke betingelser. En tidlig afklaring af dette spørgsmål er afgørende for at sikre gennemsigtighed for parterne, tilvejebringe nødvendig dokumentation, varsle krav og derved undgå konflikter. Samtidig kan parterne i tilfælde af varslede prisstigninger søge at begrænse et potentielt tab ved tidligt at undersøge og overveje mulighederne og omkostningerne ved eventuelt at indkøbe til lager eller lignende.

Parterne bør eksplicit forholde sig til, hvem der bærer risikoen for prisstigninger på materialer og brændstof som følge af geopolitiske konflikter. Under AB 18-reglerne er udgangspunktet en afgrænset risikofordeling via fastprisperioden og de ekstraordinære reguleringsbestemmelser. 

Parterne kan dog aftale eller have aftalt en anderledes fordeling af risiko. I den nuværende situation anbefales det, at parterne gennemgår deres eksisterende kontrakter og overvejer relevansen af mere detaljerede klausuler om prisregulering i fremtidige kontrakter.

En særlig faldgrube, der har været aktualiseret i forbindelse med andre kriser, er hvor parterne har aftalt, at der ikke sker indeksregulering. Her har retspraksis vist, at entreprenørens mulighed for godtgørelse for ekstraordinære prisstigninger fortsat vil kunne påberåbes efter udløbet af den 12-måneders periode, der normalt vil være aktuel.

Parterne bør også forholde sig til uforudsigeligheden af den nuværende geopolitiske situation og behovet for løbende at kunne justere kontrakten, hvis balancen i for høj grad forrykkes, og den ene part pålægges en væsentlig større byrde end oprindeligt forudsat. Det kan i den forbindelse overvejes at inkludere bestemmelser, der udløser ret til genforhandling af (dele af) kontrakten, hvis der sker væsentlige prisstigninger, som har afgørende betydning for projektets gennemførelse