Bruun & Hjejle rådgiver Octopus Energy om opkøb af BD Energy
BD Energy blev grundlagt i 2022 og anvender machine learning til at handle med elektricitet på tværs af 25 priszoner i 15 lande, hvor cirka 99 % af handlerne gennemføres uden menneskelig indblanding.
Octopus Energy er en global energi- og teknologivirksomhed med fokus på grøn energi, som betjener 11 millioner husstande i 27 lande. Virksomhedens aktiviteter spænder over hele energiværdikæden og omfatter blandt andet en portefølje af vedvarende energi på 7 mia. britiske pund samt leasing af elbiler, varmepumper og solenergi.
Opkøbet tilfører automatiserede handelskompetencer til Octopus Energy Trading og styrker virksomhedens evne til at optimere fleksibilitet og håndtere forsyningen af vedvarende energi på centrale markeder. Ved at samle to entreprenante og teknologidrevne teams vil opkøbet bidrage til at accelerere den grønne energiomstilling ved at understøtte integrationen af vedvarende energi i stor skala og levere renere og billigere energi globalt.