Udbud
Udbudsreglerne fastsætter objektive, rimelige og ikke-diskriminerende rammer for det offentliges indkøb af varer og ydelser og kan have afgørende betydning for, hvem der får tildelt kontrakter med det offentlige.
Vi har et erfarent og specialiseret team, der rådgiver private aktører med at afgive tilbud, gennemføre forhandlinger, indgå kontrakter og håndtere eventuelle klagesager. Vi analyserer udbudsmaterialet, herunder tekniske beskrivelser, prisfastsættelsen og kvalifikationsdokumentationen, og lægger den bedste tilbudsstrategi for tilbudsgiverne.
Vi hjælper også ordregivere, bl.a. med at vælge den bedste udbudsstrategi og sikre en gennemtænkt løsning for den samlede udbudsproces. Vi udarbejder udbudsmateriale, evaluerer tilbud og projektstyrer udbudsprocessen, så ordregivers indkøb konkurrenceudsættes bedst muligt og klagesager undgås.
Vi rådgiver tilbudsgivere i udbudsprocesser, der er omfattet af investeringsscreeningsloven (FDI-reglerne) og reglerne om udenlandske subsidier (FSR-reglerne).
Vi rådgiver også om statslige og kommunale enheders salg af fast ejendom, f.eks. i forbindelse med gennemførelsen af et udviklingsprojekt.