FinTech
Vi har i mange år dedikeret vores indsats til digitalisering inden for den finansielle sektor. Vi opererer i et komplekst reguleringslandskab, der kræver en dybdegående forståelse af lovgivning på nationalt og internationalt plan inden for en branche, der er særlig påvirket af den hastige teknologiske udvikling. Vi tilbyder rådgivning omkring reguleringsmæssig compliance og hjælper vores klienter med at navigere gennem komplekse lovgivningsmæssige krav og forpligtelser.
Vi har en specialiseret, tværfaglig FinTech gruppe, der er sammensat af eksperter med omfattende erfaring inden for forskellige juridiske områder. Ved at samarbejde på tværs af afdelingerne kan vi opretholde en stringent og høj kvalitet i vores løsninger.
Vi forstår kompleksiteten og de udfordringer, som virksomheder i FinTech-sektoren står over for. Vores erfaring spænder over en bred vifte af juridiske områder relateret til blandt andet opstart, håndtering af persondata, finansiering og samarbejder.