Case
AP Ejendomme og CapMan køber i fællesskab Crowne Plaza Hotel
Bruun & Hjejle har rådgivet AP Ejendomme og CapMan i forbindelse med deres fælles erhvervelse af Crowne Plaza-hotellet i Copenhagen Towers i Ørestad fra den svenske investor Niam.
Hotellet omfatter cirka 30.000 m² og er en del af det større Copenhagen Towers-kompleks.
Transaktionen afspejler den fortsat stærke investorinteresse for hotelejendomme i København, drevet af stigende turisme og byens voksende attraktivitet som nordisk hotelmarked.